Logo-UBI-2

HVAD ER UBInow?

UBI står for Ubetinget BasisIndkomst – og det er muligt i Danmark, nu…

mus

Høj Ubetinget BasisIndkomst (UBI) i Danmark, er muligt at realisere!

“Det skal kunne betale sig at leve” – hvordan alle kan få 18-25.000 kr./måned fra staten, og skatterne endda sænkes…

UBInow er et praktisk og tværpolitisk forslag til indførsel af en høj Ubetinget BasisIndkomst (UBI) i Danmark. Finansieringen sker ikke ved beskatning, men i stedet via overskud fra statens investeringer i virksomheder på lige vilkår med andre investorer i samfundet: Staten giver borgerne UBI og modtager overskudsdeling fra de virksomheder der ønsker at vokse ved at sænke lønningerne med UBI’en, samt ved at staten investerer i de automatiseringsvirksomheder der nu kan gives mere frit spil.

På denne måde kan ikke alene UBI finansieres, men på sigt også meget andet i samfundet, formentligt til det punkt hvor person- og selskabsskatter helt eller delvist kan erstattes med UBInow. Næste afsnit er en kort introduktion dertil.

Den nyeste rapport om dette fra vores hånd kan findes her.

Eksperter fra mange forskellige felter er ved at gennemgå materialet, og egentlig håber vi på de finder unøjagtigheder – så vi i sidste ende kan gøre resultatet endnu bedre og mere korrekt. Vi udvider også løbende materialet med yderligere forklaringer og regneeksempler, bl.a. snarligt offentliggjorte cases for påvirkningen på stort set alle befolkningsgrupper.

UBInow giver overordnet set disse fordele til forskellige grupperinger i samfundet:

Virksomhedsejere, investorer og direktører får større overskud i deres selskaber grundet lønnedgangen og den øgede konkurrenceevne ved eksport, kan få investeringer fra staten med større fordele end fra andre investorer og slipper muligvis helt eller delvist for person- og selskabsskat. Automatisering og dermed afskaffelse af arbejdspladser vil være mere acceptabelt blandt såvel medarbejdere som i stat og kommune. Der er ingen øgede omkostninger, bortset fra at ansatte i lavtlønnende virksomheder får større forhandlingsmidler, hvilket er en fordel for veldrevne virksomheder der dermed kan tiltrække de bedste medarbejdere.

Den gennemsnitlige borger får et større sikkerhedsnet uden de mange modkrav der findes i dag, og langt større frihed til at vælge sit lønarbejde eller ligefrem ikke at have lønarbejde, samt opnår større forhandlingsmidler i forhold til sin ansættelse. Der fås samtidig større mulighed for at gå ind i politik, støtte sager med donationer/crowdfunding og at deltage i frivilligt arbejde vil blive nemmere – meget arbejde som er samfundsnødvendigt, men lavstatus i dag, vil formentligt stige i anseelse da ingen nu behøver at tage det for pengenes skyld. Evt. fjernes personskatten. Der er ingen øgede omkostninger.

Børn, gamle, syge og marginaliserede bliver der generelt mere tid og overskud til at tage sig af, og stressen, konfrontationerne og isolationen i samfundet mindskes – og dermed mindskes formenligt bl.a. også stofmisbrug og kriminalitet. Der er ingen øgede omkostninger.

Iværksættere, kunstnere, opfindere, uddannelsessteder, sportsfolk og foreninger får nemmere ved at skaffe både penge, hjælpere, medlemmer og kunder, og selv små virksomheder og foreninger, der ikke i dag ville kunne løbe rundt, kan være bæredygtige da mindre løn er nødvendigt og de fleste i almindelighed har flere penge at bruge og/eller mere tid at bruge dem i. Der er ingen øgede omkostninger.

– Under forudsætning af at der laves en tilskudsordning der tildeler hel eller delvis UBInow til ønskede indvandrere, migranter og asylansøgere, samt de eksisterende statsborgere som endnu ikke har boet 40 år i Danmark og derfor modtager reduceret UBI efter brøkpensionsmodellen, vil øget økonomisk sikkerhed og mere overskud i samfundet også forbedre integrationen. Laves der derimod ikke en tilskudsordning kan der blive et væsentligt integrationsproblem i flere generationer i forbindelse med hvad der vil blive anset som unfair konkurrence fra danskere med UBInow, og at sikre et sådan tilskud til accepterede migranter og asylansøgere bør derfor være en høj prioritet for brug af overskud fra den generelle UBInow finansiering eller indgå direkte som en del af kravet til UBInow finansieringen – således er også medregnet de nuværende ca. 670.000 ikke-statsborgere [5] i herværende UBInow regnskab, og dermed er der heller ikke her øgede omkostninger for gruppen.

Politikere får større økonomisk sikkerhed både i og uden for hvervet, især når det gælder lokalpolitik mm. samt hvis man fjerner folketingspolitikernes nuværende privilegier, og langt flere får mulighed for at deltage i politik på hel- eller deltid, uden at risikere økonomiske eller tidsmæssige udfordringer. Dette styrker demokratiet både lokalt og nationalt. Der er ingen øgede omkostninger.

Der er således kun vindere og ingen tabere ved UBInow – derfor kalder vi det også en ‘Optimal UBI’.

Kilder:
[1] De Wispelaere, 2015 97-100
[2] Van Parijs, 1995; Fitzpatrick, 1999; Soss, 2000; Standing 1999, 2002, 2005
[3] Wright, 2010; Van Parijs, 1992
[4] Torry, 2013; Christensen, 2000, 2008
[5] Statistikbanken og NyIDanmark.dk – statistik

Al vores dokumentation og overvejelser om UBInow er lagt offentligt frem og kan debatteres på vores Facebook side.

Til de som regner med at vi kommer til at mangle arbejdskraft under UBInow
foreslår vi at se denne videnskabelige, men underholdende, video om den menneskelige motivation (som ikke er penge, på trods af at samfundet for tiden ofte bruger
det som et mantra) og/eller se vores dokumenterede redegørelse om de danske forhold her.

Læs i øvrigt mere på TED og i denne videnskabelige artikel.

Læs mere om Basisindkomst
i Danmark på BIEN Danmarks hjemmeside, www.basisindkomst.dk

BIEN_Danmark_logo

Kontakt:

info@samfundstanken.dk
+45 40 45 80 32
CVR: 37100129

Mødeadresse:

“BÆREDYGTIGHEDEN”
Langebjergvænget 19A,

4000 Roskilde

ST_Facebook_3
ST_Twitter_3
ST_Linkedin_3